• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har behov for vurdering af naboens træ

Vores nabo har et cirka 20 meter højt fyrretræ, der giver en del gener på vores grund. Kronen på træet er højere end vores hus og rager helt ind over vores indkørsel og en del af vores tag. Det medfører, at vores tag er mere algepræget i den ene ende af taget, og at afløbssystem og indkørsel svines til af nedfaldne nåle og kogler.
Vi har mundtligt flere gange bedt naboen om at gøre noget ved det træ, men naboen nægter.
Kan vi få hegnssynet til at komme på anonymt besøg?
Når vi gerne vil have et anonymt besøg, hænger det sammen med, at vi vil have en kvalificeret vurdering af vores muligheder uden at starte en nabokrig.
”L.L.”

Svar:
NEJ!
Da hegnssynet ikke har kompetence til at behandle sager om høje træer på naboens grund, kan I hverken anonymt eller fuldt synligt få det på besøg.
Sager om generende høje træer kan kun afgøres af domstolene, og det er en både dyr og besværlig vej. Desuden skal der store gener til, før en nabo vil blive dømt til at fælde et højt træ, som står på naboens grund.
Efter de nyere domme på dette område kan I måske få jeres nabo dømt til at beskære kronen på fyrretræet, så den ikke rager ind over skellet til jeres ejendom. Her får et uddrag af et referat af en dom fra Vestre Landsret i 2013:
” VL fandt ikke, at egetræet, efter beskæringen, medførte så store gener for B, at det kunne begrunde en fældning. VL tog herefter B’s subsidiære påstand til følge således, at A tilpligtedes at beskære det omhandlede egetræ yderligere, også fremtidigt, således at ingen del af trækronen eller grene fra stammen overskred skellinjen ind mod B’s ejendom”.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt