• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Højestbydende fik ikke varen på netauktion

I har tidligere besvaret spørgsmål om netauktioner her i brevkassen, og nu har jeg oplevet noget helt urimeligt. Jeg var højestbydende på en netauktion, men i stedet for at få hammerslag på varen, modtog jeg en e-mail med følgende melding:
”Dit bud opnår ikke sælgers mindstepris. Derfor vil du desværre ikke vinde auktionen med dette bud”.
Der stod intet i beskrivelsen af varen om en mindstepris.
Er det i overensstemmelse med dansk auktionslovgivning?
”T.C.”

Svar:
TJA!
Lov om offentlige auktioner omfatter ikke netauktioner, så de skal behandles på baggrund af aftalelovens regler – især reglerne om forbrugerkøb og fjernsalg – samt lov om markedsføring. Derfor er det juridisk set uafklaret, om der i beskrivelsen af en vare på en netauktion skal angives en mindstepris eller oplyses, at varen har en mindstepris.
Justitsministeriet har i 2005 udarbejdet en redegørelse om netauktioner, og den fokusere især på beskyttelsen af forbrugerne hvad angår deres fortrydelsesret på 14 dage.
Efter vor vurdering vil det være redelig forretningsskik at skrive, hvis der er en mindstepris på en vare, og samtidig oplyse, hvad mindsteprisen er. Men om det pågældende auktionsfirma overtræder markedsføringslovens § 6, kan kun forbrugerombudsmanden vurdere. Denne regel bestemmer følgende:
”En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde”.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt