Jeg blev stoppet af en ekspedient i en dagligvarebutik og fik at vide, at jeg var bortvist, fordi jeg i oktober sidste år skulle have stjålet kattemad. Jeg har ingen kat, flyttede først til området i februar i år og har aldrig stjålet noget i en butik. Derfor er det helt urimeligt at blive mødt med en sådan beskyldning.
Kan I oplyse, hvad jeg kan gøre i denne sag?
Jeg vil renses og har en helt blank straffeattest.
Kan I oplyse, hvor jeg kan henvende mig?
”N.J.”
Svar:
To gange MÅSKE!
Du kan sende den pågældende butik et anbefalet brev – eller et brev med afleveringsattest – hvor du beskriver episoden og beder butikken om en skriftlig forklaring.
Hvis butikken ikke kommer med en forklaring eller fastholder beskyldningen mod dig, kan du anlægge en privat straffesag og få butikken dømt.
Selv om sådanne sager er underlagt privat påtale, kan du måske få politiet til at hjælpe dig, såfremt butikken skriftligt fastholder, at du skulle have stjålet kattemad.
J.G.E.F.