• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kæreste er fraflyttet vores lejemål

Min kæreste er flyttet og har sagt sin andel af lejemålet op over for udlejeren, fordi vi begge står med vores navne på lejekontrakten.
I løbet af den kommende måned opsiger jeg også min andel af lejekontrakten. Et hus på 179 kvadratmeter er alt for stort til, at jeg vil bo alene i det.
Min kæreste har ikke betalt sin andel af huslejen for den sidste måned, hvor vi boede sammen. Hun siger, at hun ikke har penge til det, men vil ellers ikke tale med mig.
Da vi flyttede ind, betalte jeg det fulde depositum, som svarer til tre måneders husleje. Derfor mener jeg, at min kæreste skylder mig halvdelen af det omtalte depositum, halvdelen af huslejen for den sidste måned, hvor hun boede i huset, og halvdelen af huslejen i opsigelsesperioden på tre måneder.
Er det rigtigt?
Jeg har talt med fire advokater, hvoraf de to mener, at et sådant krav kommer jeg ikke igennem med ved en retssag.
Står jeg efter jeres mening med en god sag?
”L.C.”

Svar:
TJA! og NE J!
Svaret på dit første spørgsmål afhænger af en række konkrete detaljer, som vi ikke får oplyst, fx hvad aftalte du og din ekskæreste om depositummet? hvorfor har du ikke opsagt lejemålet samtidig med hende? og hvad aftalte du og din ekskæreste i forbindelse med hendes fraflytning?
Du kommer til at betale den fulde husleje i opsigelsesperioden, lige som udlejeren måske kan trække for udgifter til istandsættelse i depositummet, når du flytter. Men det er som omtalt umuligt at give dig et skråsikkert svar på, hvad du kan få din ekskæreste dømt til at skylde dig i denne sag.
Efter det oplyste har du ikke ”en god sag”, og vi kan ikke svare på, om det overhovedet kan betale sig for dig at køre en retssag. Hvis din ekskæreste hverken har penge eller ejer værdier, der kan gøres udlæg i, vil en retssag – uanset udfaldet af den – blot påføre dig et endnu større tab.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt