• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Voksen datter betaler renter på vores lån

Min kone og jeg har optaget et kreditforeningslån på 350.000 kr. i vores hus. Pengene har vi lånt vores voksne datter, og aftalen er, at hun skal betale de årlige ydelser i form af afdrag og renter.
Vi synes, at det lyder vanvittigt, at både vi og hun skal køre renter frem og tilbage på vores respektive selvangivelser for at kunne udnytte fradraget. Det bør kunne gøres nemmere.
Kan vi i stedet yde vores datter et rentefrit lån, som hun afdrager med 50.000 kr. om året i løbet af syv år?
Da vi har endnu et voksent barn, skal vi have noteret noget om, at vores datter har fået et arveforskud.
Kan I oplyse, hvordan vi gør det?
“J.E.”

Svar:
To gange JA!
Hvis I låner jeres datter penge på det vilkår, at hun skal betale renter til jer, medfører det, at I skal opgive denne renteindtægt som en skattepligtig indtægt på jeres selvangivelse. Til gengæld kan jeres datter trække udgiften fra på sin selvangivelse.
I stedet kan I udmærket yde jeres datter et rentefrit familielån, og I kan frit bestemme, hvad hun eventuelt skal betale i årlige afdrag. Men det er vigtigt, at I til enhver tid kan kræve restgælden på lånet indfriet med kort varsel, fx 14 dage, for ellers kan lånet få negative afgifts- og skattemæssige konsekvenser.
Skal jeres datter rent faktisk tilbagebetale lånet, hvad jeres beskrivelse tyder på, har I intet behov for at notere noget om, at hun har fået et arveforskud. I den situation skylder hun jo jer – og dermed jeres eventuelle dødsbo – restgælden på lånet.
Ønsker I derimod at eftergive jeres datter pengene, kan I gøre det i form af de årlige afgiftsfri arveforskud, som I må give jeres datter. I indeværende år må I give hende 58.700 kr., og da grænsen indeksreguleres hvert år, kan I allerede i januar 2012 eftergive et større beløb på lånet.
Hvis I begge står som ejere af ejendommen, kan I begge give jeres datter et afgiftsfrit arveforskud på 58.700 kr. i år, dvs. 117.400 kr. til sammen.
Vælger I at eftergive gælden på den omtalte måde, kan I oprette dokumenter, hvoraf det fremgår, at I har givet jeres datter afgiftsfri arveforskud. I dokumenterne kan I indsætte et vilkår om, at jeres datter er indforstået med, at beløbet bliver fratrukket i hendes arv efter jer.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt