Jeg sidder i eget hus, som er betalt, og jeg har en datter på 16 år. Min datter er autist, så det er vigtigt, at hun ikke skal skifte omgivelser, hvis jeg falder fra.
Kan jeg sælge mit hus til min datter, når hun fylder 18 år, så vi stadig bor sammen i det?
”J.W.”
Svar:
JA!
Når din datter bliver juridisk voksen, dvs. fylder 18 år, kan hun købe huset af dig, og det kan være til en attraktiv familiepris. Nemlig en salgspris, der ligger 15 procent under husets kontante ejendomsværdi, lige som du kan låne hende pengene til huskøbet på et rente- og afdragsfrit anfordringslån.
Juridisk set kan en sådan handel imidlertid ikke anbefales, for din datter skal beskattes af en lejeindtægt, der svarer til, hvad hun kunne udleje boligen for til andre.
Hvis du udelukkende har det pågældende barn, står hun til at arve alt efter dig, og dermed er hun sikker på at få huset. Men ønsker du at sælge til din datter, kan du eventuelt nøjes med at sælge halvdelen af huset, så I kommer til at eje det halvt om halvt, dvs. i lige sameje. Det giver ingen negative skattemæssige konsekvenser.
J.G./E.F.