• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Naboer skyder genvej over vores jord

Min kæreste og jeg har købt et lille hus på landet med et tilhørende jordstykke. Men nu er vi kommet i den ubehagelige situation, at en del naboer benytter vores grund som gangsti for at skyde genvej.
Vi har forsøgt at tale med naboerne om problemet. Men de påstår, de har ret til at gå på vores jord, fordi der i mange år har været en sti mellem vores husgavl og garage.
I tingbogen står der intet om nogen sti eller vejret, og vi har ingen mulighed for at tale med de tidligere ejere. Huset blev købt af et dødsbo.
Kan vi melde folk til politiet, fordi de færdes på vores grund?
Gælder der en frist for, hvor længe skal folk have gået på vores grund, før de har vundet hævd til fortsat at kunne gøre det?
Kan I oplyse, hvilke beviser der skal til i en sådan sag?
"N.T."

Svar:
TJA! og to gange JA!
Som udgangspunkt har naboer og andre ikke ret til at færdes på jeres grund. Men I får næppe noget ud af at anmelde naboerne til politiet for ulovlig indtrængen på privat ejendom, når naboerne mener, at de har ret til at benytte en sti over jeres grund.
Folk skal have benyttet stien i mindst 20 år, før der kan blive tale om at vinde hævd på en færdselsret over jeres ejendom.
Rent bevismæssigt gælder det om at finde personer, der ved noget om færdslen på jeres grund gennem tiden. Det kan være tidligere ejere af de øvrige huse og familie til den forrige ejer af jeres hus.
I stedet for at bruge tid på denne opgave, kan I eventuelt vælge en anden strategi, hvor I helt bogstaveligt spiller bolden over til jeres naboer. I kan opsætte hegn, bomme m.v., så det bliver umuligt at skyde genvej over jeres grund. Derved tvinger I jeres naboer til at indlede en sag om hævd, hvis de ikke vil affinde sig med at skulle gå en omvej.
J.G./E.F

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt