Jeg blev skilt for et år siden, og min ekskone gør stort set alt for at nedgøre min nye kone, som har meget vanskeligt ved at få et godt forhold til mine to børn. Min ekskone kommer med helt usandfærdige beskyldninger og kalder konsekvent min nye kone for ”møgkælling”..
Jeg har forsøgt at anmelde min ekskone til politiet. Men her bliver jeg henvist til, at jeg selv skal anlægge en injuriesag.
Som en del af vores forsikring har vi retshjælp.
Kan vi bruge den til en sag mod min ekskone?
Skal vi betale noget for at bruge forsikringen?
Kan I anslå, hvad en sådan sag kan koste?
”P.B.”
Svar:
TJA!, JA! og til dels JA!
Selv om man har en retshjælpsforsikring som en del af en anden forsikring, fx en familie- eller indboforsikring, skal man altid selv yde et bidrag for at bruge den. Nemlig et bidrag på 10 procent af omkostningerne, dog minimum 2,500 kr.
Men når det gælder injuriesager, dækker forsikringen kun, såfremt du får medhold i samtlige påstande. Derfor skal du nøje overveje, om du har dokumentation nok til 100 % at vinde en injuriesag.
Jeres udgifter til en tabt eller delvis tabt injuriesag kan blive ganske store – måske mellem 50.000 og 100.000 kr.
J.G./E.F.