• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mand står alene på skødet

Vi har været gift i 42 år og har et hus, som kun står i min mands navn. Alle lån er underskrevet af os begge, og der er i dag en betydelig friværdi i ejendommen.
Min mand og jeg har fælleseje i vores ægteskab.
Skal friværdien deles i tilfælde af en skilsmisse?
Kan I oplyse, hvad det vil koste at få en tinglysning, så huset fremover står i begges navne?
“E.B.”

Svar:
Sandsynligvis JA! og JA!
Indledningsvis bliver vi nødt til at beskrive et såkaldt fælleseje, for juridisk set er det noget ganske andet, end de fleste tror.
Selv om du og din mand har fælleseje i jeres ægteskab, så ejer I på ingen måde det hele i fællesskab. Din mand ejer de ting, han medbragte i jeres ægteskab, og de ting, som han har købt i sit eget navn under ægteskabet, fx huset. Disse værdier indgår sammen med hans eventuelle gæld i hans andel af jeres fælleseje, dvs. i hans såkaldte bodel.
Ligeledes indgår de ting, som du medbragte i ægteskabet, og som du har købt i dit navn under ægteskabet, i din andel af jeres fælleseje, dvs. i din såkaldte bodel.
Det er først, når et ægteskab skal opløses – ved skilsmisse eller død – at fællesejet for alvor kommer ind i billedet. Her får hver ægtefælle krav på halvdelen af den andens værdier, dvs. halvdelen af de omtalte bodele. Men kun hvis der er flere aktiver end passiver i en bodel, dvs. kun forudsat bodelen ender med at være positiv.
Har din mand en gæld, der er større end friværdien i ejendommen, ender din mand med at få hele friværdien ved en eventuel skilsmisse. Men har din mand ingen gæld ud over de omtalte lån i ejendommen, kan du være sikker på at få halvdelen af friværdien.
En ægtefælle bør aldrig skrive under som medskyldner på lån i en ejendom, hvor den anden ægtefælle står alene på skødet. Den solidariske hæftelse ophører ikke ved en eventuel skilsmisse, og den kan senere blive en dyr fejltagelse for den pågældende ægtefælle.
Der er ingen billige og lette løsninger, hvis du skal have dit navn på skødet. Her skal gennemføres en overdragelse af halvdelen af ejendommen, og den udløser en tinglysningsafgift på to gang 1.400 kr. plus 0,6% af halvdelen af ejendommens seneste ejendomsvurdering. Skal der tillige købes juridisk hjælp til udformning og tinglysning af en gaveægtepagt, vil det koste mellem 3.600 kr. og 10.000 kr.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt