• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg har opsagt abonnement på månedsblad

Da der var et godt tilbud på et månedsblad, hvor de første tre numre var til nedsat pris, tegnede jeg et abonnement. Dette abonnement opsagde jeg to uger før det første blad til fuld pris skulle udkomme, men alligevel fik jeg tilsendt bladet.
Jeg har sendt bladet retur, men forlaget forlanger, at jeg skal betale for det. Her lyder forklaringen, at de ikke kunne nå at standse bladet trods opsigelsen to uger forinden.
Kan jeg forpligtes til at betale regningen?
Jeg har ikke kunnet finde nogle vilkår for abonnementet i de breve, jeg har modtaget fra forlaget.
"H".

Svar:
MÅSKE!
Når du tegner et abonnement, er der fastsat vilkår for abonnementet, herunder om en eventuel opsigelse. Derfor kan der have været vilkår på den kupon – eller hvad det nu var – som du benyttede til at acceptere forlagets tilbud om tre numre til nedsat pris.
Send eventuelt forlaget et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor du beder om at få tilsendt forlagets vilkår for opsigelse af dit abonnement.
Du kan eventuelt tilføje, at du undrer dig over, at et blad tilsyneladende ikke kan standses, når en kunde opsiger sit abonnement to uger før udgivelsen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt