• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg vil ud af dårlig bilhandel

For to måneder siden købte jeg en brugt bil på baggrund af en lille annonce i ugeavisen. Det drejer sig om en ældre Opel Corca, som jeg betalte 13.500 kr. for.
Sælgeren af bilen sagde, at der aldrig havde været problemer med den, og umiddelbart så bilen pæn ud. Men der har stort set ikke været andet end problemer, og min lokale mekaniker siger, at bilen ikke er pengene værd.
Jeg har flere gange kontaktet sælgeren for at få ham til at tage bilen tilbage. Men der nægter han, lige som han nægter at betale for de reparationer, jeg har fået udført. Han siger, at bilen er købt som beset, og at han ikke hæfter for noget.
Kan det være rigtigt?
Kan I oplyse, hvordan jeg på en enkel måde kan komme videre med denne sag?
Jeg er blevet snydt, for sælgeren har løjet for mig om bilens stand.
"G.W."

Svar:
BÅDE-OG! og TJA!
Selv du har købt bilen "som beset", kan der godt være tilfælde, hvor du efterfølgende kan hæve handlen og kræve sine penge retur, lige som der kan være mulighed for at få betalt reparationer m.v. Men hviler det hele blot på mundtlige udsagn i stedet for en købsaftale med klare vilkår, står du i en næsten håbløs situation. I så fald bliver det påstand mod påstand, og du kan ikke bevise, at sælgeren har løjet over for dig.
Vi giver dig ikke ret gode muligheder for at vinde en sag mod sælgeren. Men gå eventuelt i Advokatvagten og få en gratis og helt konkret vurdering af sagen.
Når du køber en brugt bil hos en privat ejer, er der ingen "enkel måde" at få løst efterfølgende uenigheder på. De kan kun afgøres af en domstol, og det kan blive en både bekostelig og besværlig affære at få udtaget en stævning og køre en egentlig retssag.
Havde du i stedet købt bilen hos en forhandler, ville du have mulighed for at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet, når bilens pris ligger i intervallet fra 10.000 til 100.000 kr. Her skal betales et beskedent gebyr, men man skal væbne sig med tålmodighed, for der kan gå lang tid – ofte over et år – før nævnet når frem til en afgørelse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt