I skrev for nylig om børnetestamenter, og dette svar undrer mig meget.
Kan det være rigtigt, at et børnetestamente, som man selv skriver, er lige så gyldigt som et børnetestamente, man får udfærdiget hos en advokat?
Skal der ikke påføres vitterlighedsvidner på et børnetestamente?
Hvis jeg opretter et børnetestamente, kan jeg så være et hundrede procent sikker på, at de personer, jeg peger på, får forældreretten over mine børn?
Kan forældre eller søskende til de afdøde forældre ikke kræve at tage vare på de efterladte børn?
"T.H.L."
Svar:
JA!, NEJ!, NÆSTEN! og NEJ!
Et juridisk dokument, fx et børnetestamente, et skøde eller en ægtepagt, bliver på ingen måde "gyldigt", fordi det "udfærdiges" af en advokat. Derfor må der ligge en eller anden misforståelse til grund for den måde, du formulerer dit spørgsmål på.
Efter dansk lovgivning kan du – og for den sags skyld alle andre voksne – selv skrive og oprette dokumenter, og gør du det, vil dokumentet være nøjagtigt lige så gyldigt, som hvis du havde købt juridisk hjælp hos en advokat.
Da et børnetestamente ikke skal opfylde bestemte formkrav, kan det oprettes på meget enkel vis. Det er blot at tage et stykke almindeligt papir, hvor man:
1) Skriver "Børnetestamente" foroven.
2) Fortsætter med det rent konstaterende, fx "Hvis jeg dør, inden mit barn fylder 18 år, er
det mit udtrykkelige ønske, at…. (navnet på en eller flere personer) skal overtage forældremyndigheden og varetage mit barns videre opdragelse og opvækst".
3) Daterer og underskrive dokumentet personligt.
Der er ikke noget krav om vitterlighedsvidner på et dokument som det omtalte, lige som det hverken skal godkendes eller registreres hos offentlige myndigheder m.v.
Hvis et forældrepar dør, inden deres barn bliver juridisk voksent, dvs. fylder 18 år, så skal statsamtet give forældremyndigheden til den eller de reserveforældre, der er nævnt i børnetestamentet, medmindre der er tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Sådanne grunde kan fx være et kraftigt alkoholmisbrug hos reserveforældrene.
Nære slægtninge til de døde forældre kan ikke komme igennem med et krav om, at de skal "tage vare på efterladte børn" i stedet for de personer, der bliver peget på i børnetestamentet.
I denne sammenhæng kan det tilføjes, at det ligeledes er uden betydning, hvem der har været gudmor eller gudfar til børnene. Her er udelukkende tale om en religiøs tradition, som ikke får nogen juridisk betydning overhovedet.
Alle forældre til mindre børn gør klogt i at oprette et børnetestamente, hvor de peger på den eller de personer, som de anser for bedst egnede til at overtage forældremyndigheden, hvis de selv dør, inden deres børn bliver voksne.
J.G./E.F.