• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Forretning vil ikke give penge retur

Jeg har købt en frakke på udsalg, og det fortrød jeg samme dag, hvorfor jeg henvendte mig til forretningen og bad om at få mine penge tilbage. Men det nægtede ekspedienten, og hun henviste til, at forretningens sædvanlige bytte- og returret ikke gælder ved varer købt på udsalg.
Er det rigtigt?
Forretningen skilter med bytte- og returret, og der står ingen steder, at det ikke gælder ved udsalg.
"B.M."

Svar:
NEJ!
Efter dansk lovgivning er der ingen bytte- eller fortrydelsesret, når du køber varer, fx en frakke, i butikker. Købt er købt, og det står ikke til at ændre, medmindre der viser sig at være fejl ved det købte.
Mange butikker har frivilligt indført langt bedre vilkår end dem, der fremgår af købeloven, og det vil typisk være ordninger med bytte- og fortrydelsesret.
Når den pågældende forretning har indført en sådan ordning, gælder den naturligvis, men der er intet til hinder for, at forretningen sætter den ud af kraft ved salg af udsalgsvarer. Det kræver blot, at kunderne på tydelig vis bliver gjort opmærksomme på det!
Hvis forretningen på ingen måde – herunder ved skiltning eller på din kvittering – har fortalt dig, at der ikke var fortrydelsesret på dit frakkekøb, så har du krav på at få dine penge igen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt