• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Væddemål om dyremishandling

Min veninde og jeg har haft en diskussion om, hvornår der er tale om dyremishandling. Vi er enige om, at det vil være mishandling af et dyr, hvis en person bevidst skader en kat eller hund. Men gælder det samme ved helt primitive dyr, for eksempel hvis man piller vingerne af et møl eller river benene af en bille?
Jeg mener, det er dyremishandling, og min veninden har den modsatte opfattelse. Derfor har vi indgået et væddemål.
Kan I afgøre, hvem af os, der har ret
"T.N."

Svar:
To gange JA!
Selv om vi sædvanligvis ikke bruger pladsen her i brevkassen på væddemål, gør vi en undtagelse, da svaret sandsynligvis vil interessere mange.
Dyreværnsloven omfatter alle slags dyr. Derfor vinder du væddemålet, for det vil være dyremishandling at behandle et hvilket som helst slags dyr uforsvarligt, fx at rive vingerne af en sommerfugl.
Her i landet er folk blevet dømt for dyremishandling, fordi de har lagt levende rejer på en kogeplade, der bagefter er sat varme til. Men de fleste domme drejer sig om større dyr, fx krageunger, der blev bundet fast til et træ, en kat, der blev slået med en kødhammer, og en hingst, der blev kastreret med en lommekniv.
Når du fortæller din veninde, at du har vundet væddemålet, kan du samtidig give hende en kopi af følgende tre bestemmelser i dyreværnsloven:
"Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe".
"Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted".
"Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Har forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2 år".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt