• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Murermester retter sig ikke efter jeres svar

Vi har tidligere spurgt her i brevkassen, om vi kan registreres som dårlige betalere i en sag, hvor vi har forlangt, at en murermester skal lave sit flisearbejde om, fordi det slet ikke er udført som aftalt og bestilt.
Her svarede I, at det kan vi ikke, og at murermesteren ” skal anlægge en retssag, hvis han vil forsøge at fastholde sit betalingskrav”.
Vi har sendt den skriftlige indsigelse, som I anbefalede os at gøre. Alligevel har vi netop modtaget brev fra murermesteren om, at sagen nu bliver overgivet til inkasso, og at vi bliver registreret som dårlige betalere.
Kan murermesteren sende os til inkasso?
Skal murermesteren ikke rette sig efter jeres svar, som vi også sendte til ham?
”P.L:”

Svar:
JA! og NEJ!
Lad os tage det sidste spørgsmål først, for vi – og dermed brevkassen – er ikke en domstol, der kan komme med bindende afgørelser. I stedet svarer vi, hvad der efter vores opfattelse er gældende dansk ret, men det forpligter ingen til at rette sig efter vores svar.
Murermesteren kan godt sende sagen til inkasso, men det får murermesteren kun udgifter ud af. Fogedretten vil nemlig slet ikke behandle sagen, men henviser murermesteren til at anlægge en retssag for at få afklaret, om han overhovedet har et krav, dvs. om jeres indvendinger mod det udførte arbejde er berettiget eller ej.
I må ikke registreres som ”dårligere betalere”, før murermesteren har fået en dom for, at han har et krav mod jer, og kun såfremt kravet ikke rettidigt er blevet betalt af jer.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt