• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En åbenlys fejltagelse med p-billet

Jeg har fået en p-bøde, fordi jeg ved en fejl fik lagt min p-billet med forsiden nedad bag forruden i min bil.
Da p-billetten klart dokumenterer, at jeg havde betalt parkeringen på det tidspunkt, hvor bøden blev udskrevet, så mener jeg, at bøden skal annulleres. Men det afviser p-selskabet.
Kan jeg dømmes til at betale bøden, når min dokumentation er i orden?
”N.L.”

Svar:
JA!
Der er ikke tale om en p-bøde – som du skriver – men derimod om et privatretligt p-gebyr, fordi du ikke har overholdt reglerne på en privatejet p-plads. Men det ændrer ikke noget hvad angår dine muligheder for at slippe for at betale.
Du skal overholde de regler, der fremgår af skiltene på p-pladsen, når du benytter den. Hvis det fremgår af skiltningen, at du skal anbringe din p-billet synligt bag forruden, så er det dit ansvar at gøre det.
At du kan dokumentere, du havde betalt for parkeringen, kan du juridisk set ikke bruge til noget. Du skal dokumentere, at du har overholdt reglerne, og det har du ikke, når din p-billet ikke kunne læses gennem forruden på din bil.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt