Efter min opfattelse er det et stort overset hul i lovgivningen, når det gælder arveafkald.
Lad mig skitsere det med følgende eksempel.
En stærkt forgældet person indgiver arveafkald med det forbehold, at arv fra hans forældre vil tilfalde hans børn. Det gør personen udelukkende for at sikre at arv fra forældrene vil tilgå hans børn frem for hans kreditorer.
Forældrene dør, og hans børn modtager arven efter hans forældre. Efterfølgende kommer personen på fode igen og er uden gæld.
Flere år senere dør ægtefællen til faderens storebror, og det viser sig, at der her efterlades en ikke uvæsentlig arv, som skal deles imellem arvingerne. Det medfører, at personens far arver efter storebroren, men da faderen er død, vil næste led i arverækken være personen her. Men da samme har indgivet arveafkald, og da dette arveafkald ikke vil kunne tilbagekaldes, fordi begge forældre er døde, vil personen have afskåret sig fra enhver arv, således at arv fra faderens storebror og andre, altid vil blive videreført direkte til personens børn.
Kan det være rigtigt?
Svar:
JA!
Når en person giver arveafkald, så kan vedkommende ikke trække det tilbage igen. Det er kun modtagerne af afkaldet, som kan annullere det.
En forgældet person kan heller ikke på gyldig vis underskrive et arveafkald med betingelser, fx at det kun skal gælde, hvis vedkommende fortsat har negativ formue, når den pågældende arvelader afgår ved døden.
Et arveafkald kan udelukkende gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamente ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader.
Personen i dit eksempel burde have købt juridisk rådgivning, inden vedkommende skrev under på et arveafkald.
J.G./E.F.