• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Fjernsynet gik i stykker seks gange

Jeg købte for et halvt år siden et dyrt fjernsyn, som desværre har givet mig en masse besvær. Det har været til reparation fem gange på grund af tre forskellige fejl, og da billedet i sidste uge frys fast, meddelte jeg butikken, at nu vil jeg have mine penge igen.
Butikken har sagt ja til at tage fjernsynet tilbage. Men jeg skal skrive under på, at jeg kun får 90 procent af købesummen, fordi jeg noget af tiden har kunnet bruge fjernsynet.
Er det lovligt?
Hvis svaret bliver et ”ja”, kan I så oplyse, hvordan det omtalte fradrag skal gøres op?
”C.G.”

Svar:
TJA! og til dels JA!
Hvis du har haft ”nytte” af en vare, som du har købt, og hvor købet senere bliver ophævet, kan ”nytteværdien” i nogle tilfælde fradrages i købesummen, dvs. så du ikke får det fulde beløb tilbage. Men der findes ikke en særlig formel, som kan bruges til at beregne et sådant fradrag. I stedet vil det afhænge af de helt konkrete omstændigheder.
Et fradrag på 10 % af købesummen virker urimeligt i en sag, hvor du i et halvt år har haft mere besvær end glæde af fjernsynet, og hvor du fem gange har måttet undvære det på grund af reparationer. Efter vores vurdering kan butikken ud fra en konkret vurdering ikke fradrage noget i købesummen. Derfor gør du klogt i skriftligt – i et anbefalet brev – at protestere mod fradraget. Tilføj at du ønsker et skriftligt svar, da du om nødvendigt vil gå videre med sagen.
Hvis butikken ikke giver dig medhold, kan du indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet, men du skal først forbi Center for Klageløsning, og dette center fungerer ikke ret godt.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt