• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vores børn har skrevet under på samtykke til uskiftet bo

Vi har hver især to voksne børn, men ingen sammen. Derfor har vi fået vores børns underskrift på, at vi må sidde i uskiftet bo.
Det er en blanket, vi har fået af en ven, og den har vores børn skrevet under på.
Kan vi være sikre på, at det er gyldigt?
Kan børnene fortryde deres underskrift på et senere tidspunkt?
Det er først, når den sidste af dør, at børnene skal dele det, der er tilbage.
”P.A.”

Svar:
TJA! og sandsynligvis NEJ
Da vi ikke kender teksten på den blanket, som jeres ven har givet jer, har vi ingen mulighed for at svare på, om indholdet er i orden. Men står der fx i blanketten, at jeres børn med virkning for sig selv og deres livsarvinger uigenkaldeligt giver samtykke til, at den længstlevende af jer må sidde i uskiftet bo, så er det gyldigt. Et sådant samtykke kan ikke fortrydes senere.
Et samtykke til uskiftet bo bør suppleres med et testamente, hvis I vil være sikre på, at jeres fire børn kommer til at dele det hele ligeligt, når den længstlevende af jer dør.
Lad os give jer et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis I undlader at oprette et testamente. Nemlig et eksempel, hvor I kører galt, og hvor denne ene af jer afgår ved døden med det sammen, mens den anden dør den følgende dag. Her ender længstlevende børn med at arve 3/4 af alt, hvad I ejer, mens førstafdødes børn kommer til at arve 1/4 af alt, hvad I ejer.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt