• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min udlejer vil sælge boligen

Jeg har siden 1990 boet til leje i en ejendom, der er udstykket i ejerlejligheder. Nu ønsker ejeren at sælge den lejlighed, som jeg bor til leje i. Derfor har han spurgt, om jeg er interesseret i at købe den, og han har tilbudt, at jeg kan få et afslag på 10 % i den pris, som mægleren måtte komme frem til.
Kan udlejeren sælge lejligheden til andre?
Kan en ny ejer opsige mig, så jeg skal flytte?
Jeg har ikke råd til at købe lejligheden.
”E.J.”

Svar:
JA! og NEJ!
Ejeren af en ejendom, fx en ejerlejlighed, kan til enhver tid vælge at sælge boligen. Men når boligen er udlejet, skal det ske med respekt af lejemålet. Derfor skal en eventuel køber af den lejlighed, som du bor i, overtage lejekontrakten og dermed stå som din nye udlejer.
En køber af lejligheden har ikke mulighed for at opsige lejeaftalen. Det fremgår af lejelovens § 84, der bestemmer følgende i relation til en opsigelse med den begrundelse, at en ejer selv ønsker at bebo lejligheden:
”I opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende begrænsninger: a) Er beboelseslejligheden en ejerlejlighed, som udlejeren ikke tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået før 1. juli 1986”.
Du skal være opmærksom på den pris, som en mægler måtte komme frem til, for den skal fastsættes ud fra to forudsætninger. Nemlig at en køber skal overtage og respektere dit lejemål, og at køberen ikke vil kunne opsige det. Dermed bliver en realistisk salgspris væsentlig lavere – måske 30 til 40 % lavere – end den pris, der ville kunne opnås, hvis der var tale om en tom ejerlejlighed, som en køber kunne flytte ind i.
E.F./J.G.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt