På et areal, der er udlagt som fredskov, vokser en meget høj bæverasp, som skygger ti til tyve meter ind på vores grund, så vores træer går ud. Derfor har vi kontaktet Naturstyrelsen med ønsket om at få fældet træet, men styrelsen har svaret:
”Vores politik i.f.t træer der står i skel eller inde på vores areal tæt på skel er, at vi, hvis vi bliver gjort opmærksomme på det, fjerner træerne, hvis de er gået ud, eller hvis vi i øvrigt vurderer, at de udgør en fare for bygninger. Vi skover ikke træer som f.eks. tager udsigt, skygger for solen eller lignende”.
Kan Naturstyrelsen på lovlig vis fastsætte sådanne regler?
Kan I oplyse, hvordan vi kommer videre med sådan en sag?
”K.A.”
Svar:
BÅDE-OG! samt JA!
Naturstyrelsen kan udmærket have en politik som den omtalte, når det gælder træer, der vokser på arealer, som styrelsen ejer eller administrerer. Men er I eller andre naboer uenige med styrelsen, kan I få en domstol til at vurdere, om træerne giver så store genere, at de skal beskæres eller fældes.
Her får I et referat af en afgørelse, hvor en grundejer – og det kunne lige så godt have været Naturstyrelsen – blev dømt til at fælde træer:
”A havde på sin ejendom 4 ca. 150 år gamle bøgetræer, som stod så tæt på skellet til naboerne B, at en stor del af trækronerne ragede ind over B’s ejendom: Der faldt grene ned på B’s grund, og træerne skyggede så meget, at der dele af eftermiddagen og om aftenen ikke var sol i B’s have. Der var efter en syns- og skønserklæring ikke nogen umiddelbar fare for, at træerne ville vælte ind over B’s grund. Under hensyn til omfanget af de ulemper, som træerne påførte B’s ejendom, fandt landsretten – uanset at forholdene ikke var ændret, siden B købte ejendommen – at der kun ved fjernelse af træerne kunne tilvejebringes acceptable forhold for B’s ejendom. A dømtes derfor efter almindelige naboretlige regler til at fjerne træerne”.
I kan kun komme videre med sagen ved at udtage stævning og anlægge en retssag mod Naturstyrelsen.
J.G./E.F.