• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min datter skal have arven som sit særeje

Da min datter er ret så usikker på sit ægteskab, har hun bedt mig lave et testamente, hvor jeg gør den arv, hun engang måtte få, til hendes særeje. Derfor har jeg været i kontakt med et advokatfirma, men her har jeg fået oplyst, at jeg kun kan gøre halvdelen af arven til særeje, fordi jeg sidder i uskiftet bo.
Kan jeg ikke råde over det hele, når jeg sidder i uskiftet bo?
Jeg har fået oplyst, at jeg frit kan sælge huset, hvis jeg har lyst til det. Derfor stemmer det ikke rigtigt, at jeg skulle være afskåret fra at gøre huset til min datters særeje, såfremt hun arver det efter mig.
”J.L.”

Svar:
BÅDE-OG!
I levende live har du ganske rigtigt en ejers rådighed over alt, hvad der er i det uskiftede bo. Derfor står det dig fx frit at sælge huset, bilen osv.  Men ved død kan du kun råde over din halvdel af det uskiftede bo, idet den anden halvdel falder i arv efter din afdøde ægtefælle, og denne halvdel kan du ikke opsætte vilkår for, fx gøre den til særeje.
Din datter arver automatisk den anden halvdel som sin fædrene arv, og denne arv indgår i din datters andel – også kaldet for bodel – af fællesejet i hendes ægteskab. Dog kan din datter aftale med sin mand, at alt, hvad de hver især arver, skal være særeje. Men det skal i givet fald fremgå af en tinglyst ægtepagt for at være gyldigt.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt