• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg har fået første rykker efter 22 år…

I forbindelse med en skilsmisse i 1992 røg min ejerlejlighed på tvangsauktion, og jeg har ikke modtaget et eneste rykkerbrev i alle de mellemliggende år. Men i februar i år fik jeg pludselig et brev fra et inkassofirma, hvor kravet efter tvangsauktionen er gjort op, og hvor der er lagt renter på for de seneste 22 år.
Kan det være rigtigt?
Er kravet forældet?
Jeg synes, det er underligt, at det tager 22 år at sende mig det første brev, når jeg har boet på den samme adresse de seneste 17 år.
”J.I.”

Svar:
NEJ! og JA!
Hvis du ikke har modtaget en ”påmindelse” – en årsopgørelse eller en rykker – i 20 år efter tvangsauktionen, så er kravet forældet efter den tidligere lov om forældelse.
Efter den nye forældelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2008, er forældelsesfristen på ti år. Men den nye frist gælder kun i dit gældsforhold, hvis du inden den omtalte dato har modtaget en påmindelse om gælden.
Send det pågældende inkassofirma et anbefalet brev, hvor du meddeler, at du på ingen måde kan anerkende kravet, da det er forældet, idet du aldrig har modtaget en påmindelse om kravet. Behold af bevismæssige grunde en kopi af brevet.
I øvrigt kan der ikke kræves renter for alle årene, men kun for de seneste 3 år.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt