• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Naboen vil have fældet højt bøgetræ

Vi står måske foran en sag, fordi vores nabo bliver ved og ved med at presse på for, at vi skal fælde vores store bøgetræ, der står to meter for skel, og som har grene ind over hendes grund. Indtil nu har hun klaget over blade i hendes have og skygge på hendes terrasse.
Nu vil hun holde et møde med os, fordi hun mener, at det er ødelæggende for hendes hus, som står med endevæggen i skel. Og hun påberåber sig, at træet er ødelæggende for husets bevaring, fordi grenene rager ind over taget.
Har vi pligt til at beskære eller fælde?
Kan I oplyse, hvad skal vi sige på mødet?
”B.K.”.

Svar:
Sandsynligvis NEJ!, og TJA!
Juridisk set er det afgørende kriterium, hvad en nabo med rimelighed skal tåle af gener fra naboens træer, før naboen kan kræve træet beskåret eller fældet.
Efter det oplyste har jeres nabo næppe mulighed for at få jer dømt til at fælde eller beskære det omtalte bøgetræ, jf. blandt andet dette uddrag af en dom i en lignende sag:
”Nabo kunne ikke kræve 2 pæretræer i Faaborggade i Århus på 12 m og 6 m fældet eller beskåret.  Selv om det var forståeligt, at B opfattede træerne som generende, fandtes de påberåbte gener ikke at burde karakteriseres som så betydelige og væsentlige, at det på nuværende tidspunkt kunne medføre krav om fældning eller nedskæring af træerne”.
Vi kan selvsagt ikke svare på, hvad I skal sige på et møde, men ønsker I at beholde jeres bøgetræ, så er det vel udgangspunktet for jeres svar.
Naboen kan kun få jer forpligtet til at beskære eller fælde bøgetræet via en retssag, og det kan blive en ganske bekostelig affære for naboen. Og hvis træet ikke medfører større gener end de omtalte, står naboen sandsynligvis med en dårlig sag.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt