Er det lovligt at give en afdelingssygeplejerske, der er ansat under en region, et gavekort på 200 kr. som tak for kærlig pleje af et familiemedlem?
Den pågældende har været en uvurderlig hjælp for såvel den syge som for hans familie.
”L.L.”
Svar:
JA!
Det er fuldt ud lovligt at give gaven, men om sygeplejersken må modtage den, har vi ingen mulighed for at svare på. Det afhænger af de regler, som regionen eller ledelsen for det pågældende sygehus har fastsat.
Hvis I ikke vil spørge sygeplejersken, kan I rette henvendelse til administrationen på sygehuset for at høre, om de ansatte må modtage gaver, og den eventuelle maksimale størrelsen på en sådan tak for god pleje gave.
Der er lavet en vejledning om ”God adfærd i det offentlige”, og her står følgende:
”Ansatte bør generelt være yderst tilbageholdende med at modtage gaver i forbindelse
med deres arbejde.
Ansatte kan endvidere modtage beskedne taknemmelighedsgaver, hvor det kan synes
uhøfligt og være en skuffelse for giveren, hvis gaven returneres.
Hvis der i den enkelte myndighed er fastsat særlige retningslinjer for de ansattes adgang
til at modtage gaver, skal disse retningslinjer følges”.
J.G./E.F.