• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Skilsmissen tærer hårdt på mine kræfter

Min mand og jeg blev separeret for knap et halvt år siden, hvor han blev boende i vores hus, og hvor han har ladet sin nye kæreste flytte ind. Inden separationen var jeg gået konkurs med min køreskole, hvilket har givet mig en skatte- og momsgæld på 214.000 kr., og jeg skylder min bank godt 400.000 kr.
Nu har jeg modtaget en aftale fra min mands advokat, hvor der ikke står noget om min skattegæld, og hvor jeg skal underskrive et gældsbrev på 194.000 kr. til min eksmand, hvis han overtager min halvdel af huset.
Kan I oplyse, hvad der sker, hvis jeg ikke underskriver aftalen?
Jeg har ikke råd til advokathjælp, for jeg lever af lån hos min familie, da jeg ikke kan få kontanthjælp, før min eksmand og jeg har delt boet. Men der er ikke noget at dele, idet begge vores halvdele står til nul kroner i opgørelsen fra advokaten.
Kan I give mig et godt råd?
Skilsmissen har tæret så meget på min kræfter, og jeg aner ikke, hvordan jeg kommer videre. Min bank har foreløbig accepteret, at jeg kan nøjes med at afdrage 1.000 kr. om måneden på min bankgæld. Men det dækker ikke engang de renter, der løber på.
Min eksmand tjener godt, og han får husleje fra sin nye kæreste.
Risikerer jeg at blive registreret som dårlig betaler?
”L.B.”

Svar:
 JA!, JA! og atter JA!
Du kan meddele din eksmands advokat, at du ikke kan acceptere den fremsendte aftale, og derfor vil du heller ikke underskrive et gældsbrev på 194.000 kr. I brevet kan du tilføje, at da du er håbløs forgældet i forvejen, tjener det ikke noget fornuftigt formål, at du underskriver et gældsbrev til din eksmand.
Desuden kan du meddele advokaten, at du er med på, at din eksmand kan overtager din halvdel af huset, såfremt han overtager din halvdel af lånene i huset, dvs. så du ikke kommer til at skylde noget i den sammenhæng.
Måske vil et brev som det omtalte få din eksmand til at overtage din andel af huset. I modsat fald hæfter han solidarisk med dig for hele restgælden, og den pågældende kreditor – sandsynligvis en kreditforening – kan gå efter din eksmand for hele gælden.
Efter det oplyste tjener det heller ikke noget fornuftigt formål, at du låner penge af din familie for at betale banken et månedligt afdrag på 1.000 kr., da din bankgæld jo blot vil fortsætte med at vokse. Du er i forvejen så forgældet, at du sandsynligvis kun kan komme økonomisk på fode igen, hvis du på et tidspunkt får en gældssanering.
Du risikerer ganske rigtigt at blive registreret som dårlig betaler, men det er du jo også, når du ikke har mulighed for at betale din gæld. Derfor vil en sådan registrering ikke ændre noget på din økonomiske situation.
J.G./E.F. 

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt