• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg undrer mig over et svar i brevkassen

Under overskriften "Kommunen nægter os at bo i sommerhuset" skriver I, at pensionister, der ejer et sommerhus, som ligger i landzone, ikke har ret til et bebo det hele året. Det er kun, hvis huset ligger i et sommerhusområde, at pensionister må bebo huset hele året, såfremt de har ejet det i mindst otte år.
Planlovens § 40, stk. 1 forbyder ganske rigtigt, at boliger i sommerhusområder anvendes til overnatning i vinterhalvåret. Men kan I oplyse, hvor i lovgivningen, der er et forbud mod anvendelse af et sommerhus i landzone til vinterovernatning?
I min verden burde et sommerhus i landzone umiddelbart kunne anvendes til helårsbeboelse, hvis ikke der findes et udtrykkeligt forbud herimod.
”H.D.”

Svar:
JA!
Det pågældende forbud står i planlovens § 35 stk. 1:
” I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer…”.
Som det fremgår af den citerede regel, så kræver overgang fra anvendelse som fritidshus til helårsbolig tilladelse.
En ansøgning om anvendelse af sommerhuse til helårsboliger behandles som udgangspunkt som en ansøgning om nyopførelse af et helårshus. Har sommerhuset oprindeligt været et helårshus, kan der dog efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse til helårsbeboelse. Der lægges ved afvejningen vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og på om der ligger flere helårshuse i umiddelbar nærhed. Endvidere indgår husets kvalitet i bedømmelsen.
Her får du et par afgørelser fra natur- og miljøklagenævnet:
”Afslag på konvertering til helårsbolig, da huset var opført som sommerhus og siden opførelsen havde været anvendt som sommerhus”.
”Meddelt afslag til ændret anvendelse til helårsbolig af oprindeligt helårshus, der havde været anvendt til fritidsbrug i 40 år”.

J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt