• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min ekskæreste har optaget alle telefonsamtaler

Da min tidligere samlever og jer flyttede fra hinanden, havde vi mange skænderier i telefonen. Der blev sagt grimme ting, og jeg var især den negative, for min ekskæreste havde fundet sig en ny ven.
Nu fortæller min ekskæreste, at hun har optaget alle vores telefonsamtaler, og hun truer med at afspille dem for nogle af mine venner, hvis jeg henvender mig til hende igen.
Er det lovligt at optage telefonsamtaler, uden jeg får det at vide på forhånd?
Kan min ekskæreste lovligt afspille samtalerne for andre?
Kan I oplyse, hvad jeg kan gøre?
”P.D.C.”

Svar:
JA!, MÅSKE! og JA!
Din tidligere samlever har ret til at båndoptage samtaler, som hun selv er den ene part i. Hun skal ikke meddele dig det, inden hun starter optagelserne, og du skal heller ikke give tilladelse til det.
Hvis samtalerne indeholder oplysninger, der må anses for meget private, kan det være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ”freds- og ærekrænkelse” at afspille samtalerne for andre. I så fald kan det være en overtrædelse af straffelovens § 264 d:
”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden…”.
Efter det oplyste er det meget enkelt at få din ekskæreste til at glemme alt om at afspille samtalerne for andre. Du kan blot efterkomme hendes opfordring og lade være med at kontakte hende.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt