• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Stor grill blev stjålet ved sommerhuset

Vi har mistet en næsten ny havegrill med sidebord. Den stod på terrassen ved vores sommerhus, men den var væk, da vi for nogle uger siden ville holde weekend i huset.
Om mandagen kontaktede vi vores forsikringsselskab, da vi var overbeviste om, at tyveriet var dækket af vores forsikring. Men det var den ikke, fik vi oplyst, fordi vi ikke havde boet i sommerhuset på det tidspunkt, hvor den blev stjålet.
Kan I forklare, hvorfor der er forskel på de to situationer, dvs. om, vi har boet i huset eller ej?
Er det en sag, som vi kan gå videre med?
”I.H.”

Svar:
To gange TJA!
Når der stjæles noget, som I har stående udenfor, så er det juridisk set ”simpelt tyveri”. Derfor skal I læse i jeres police, hvad der står om ”simpelt tyveri”.
En del sommerhusforsikringer har undtaget dækning for simpelt tyveri i de perioder, hvor huset står tomt, og det er måske den situation, som I er havnet i. Men vi kan ikke svare mere konkret, da vi ikke kender vilkårene for jeres forsikring.
I kan eventuelt bede forsikringsselskabet om en skriftlig redegørelse for, at det nægter at dække jeres tab.
I kan altid ”gå videre med en forsikringssag”. Men om I har noget at gå videre med, må I selv vurdere ud fra det skriftlige svar, som I får fra selskabet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt