• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mand står snart uden indtægt

De seneste 14 år har min mand drevet sin egen virksomhed, men desværre med underskud de seneste tre år, og nu er kassen tom. Derfor lukker han virksomheden om kort tid, når han har udført det sidste arbejde for sine kunder.
Min mand er ikke medlem af en a-kasse, så han står uden indtægt, når virksomheden lukker.
Kan han få kontanthjælp, hvis vi bliver skilt?
Kan kommunen forlange, at vi skal bo hver for sig, når der udbetales kontanthjælp?
”J.K..”

Svar:
JA! og NEJ!
Hvis I bliver skilt, så kan din mand få kontanthjælp, såfremt han er uden indtægt og formue, da I ikke efter skilsmissen har gensidig forsørgelsespligt.
Din eksmand kan udmærket blive boende hos dig, selv om han modtager kontanthjælp. Det kan kommunen ikke blande sig i. Men begynder I at modtageandre sociale ydelser som ”reelt enlige”, så er det en anden og strafbar sag.
Til gengæld kan I ikke fortsætte med at bo sammen efter 1. januar 2014, for her træder nye regler om kontanthjælp i kraft. De nye regler indfører gensidig forsørgelsespligt for samlevere, dvs. på samme måde som der hidtil har været for ægtefæller. Derfor er det næppe en særlig god løsning at vælge en skilsmisse, for din eksmand vil kun kunne få kontanthjælp i en relativ kort periode, såfremt I fortsætter med at bo sammen på en fælles adresse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt