• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En urimelig pris for at få mit navn på skødet

Min mand og jeg har boet sammen i 21 år og været gift i 19 år.  Jeg er blevet opmærksom på, at det kun er min mand, der står opført på skødet. Dette ønsker vi at ændrer, således vi er lige stillet ved død og skilsmisse
Jeg har fået en pris på 16.200 kr. hos en advokat, men synes, at det lyder helt
urimeligt.
Hvad mener I om den pris?
Er der meget advokatarbejde i at få mit navn påført skødet?
”T.H.”

Svar:
To gange TJA!
Da vi ikke kender den kontante offentlige ejendomsværdi på huset, er viafskåret fra at vurdere, hvad advokaten beregner sig for selve papirarbejdet.Men det er næppe dette arbejde, der koster det meste af den omtalte pris. I stedet er det de afgifter, der skal betales i forbindelse med tinglysningen af
din adkomst på halvdelen af ejendommen.
Der skal betales 0,6 % af halvdelen af ejendommens seneste kontante ejendomsværdi og to tinglysningsgebyrer à 1.660 kr. i forbindelse med overdragelsen af den halve ejendom til dig. Desuden skal advokaten udforme en overdragelsesaftale og en ægtepagt, hvor din mand forærer dig halvdelen af ejendommen, lige som advokaten skal gennemføre den digitale tinglysning af begge dokumenter.
Er jeres ejendom fx vurderet til 3 mio. kr., så udgør tingslysningsafgifterne 12.320 kr., mens resten vil være betaling for selve papirarbejdet og den digitale tinglysning.
Hvis din mand har en fornuftig økonomi, og hvis I har fælleseje i jeres ægteskab, vil det sandsynligvis være spild af penge at få dit navn med på skødet. Du vil nemlig både ved død og ved skilsmisse få din halvdel af friværdien, dvs. som en konsekvens af fællesejet er du allerede økonomisk set ”lige stillet” med din mand.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt