• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Mine døtre har lånt penge af min mor

Min gamle mor bor i et gældfrit hus, der vel kan sælges for mindst 1 mio. kr. Desuden har hun 80.000 kr. i banken.
For nogle år siden har mine to døtre lånt penge af min mor, blandt andet til køb af ejerlejlighed, og der findes lånebeviser. Jeg har foreslået mine døtre at begynde at betale af på gælden til deres mormor, så de ikke skal betale det hele på en gang ved hendes død. Men de mener, at deres mormor ikke har brug for pengene. Desuden mener de, at når min mor dør, så kommer de bare til at skylde mig pengene, og at jeg til den tid ikke behøver få dem, for de skal jo alligevel arve mig engang.
Men jeg har brug for pengene, og jeg har ikke lyst til at tage et slagsmål med mine døtre, når min mor dør.
Vil mine døtres gæld til min mor blive en del af skifterettens opgørelse af boet, så det ikke bliver mig, der skal lægge pres på pigerne?
Lægges deres gæld til boet, som jeg og mine søskende skal dele?
Kan mine døtre holde gælden udenfor og bare sige, at det er mellem dem og mig?
Mine søskende vil sikkert ikke blande sig.
”A.L.”

Svar:
UPS for nogle misforståelser.
Dit udgangspunkt for spørgsmålene er forkert, for det er ikke dig alene, der skal have pengene, når din mor afgår ved døden. Gælden skal betales til dødsboet, og dermed bliver pengene fordelt mellem dig og dine søskende efter arvelovens regler.
Desuden bliver det ikke – som du skriver – skifteretten, der gør boet op. Det skal I enten gøre selv i form af et privat skifte eller via en bobestyrer, og dine døtre kan ikke holde gælden udenfor opgørelsen af boet.
Hvis du har brug for pengene, og hvis din mor er indforstået med det, kan hun eventuelt kræve gælden indfriet og give dig afgiftsfri pengegaver. Men kræver hun ikke de lånte penge tilbage, kommer dine døtre til at betale gælden til dødsboet, når det skal gøres op.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt