• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vores datter har gæld efter tvangsauktion

Vi er et ægtepar, som har to børn, hvoraf det ene desværre har en stor gæld efter en skilsmisse og tvangsauktion. Huset kunne ikke sælges for den gæld, der var i det, og til sidst flyttede såvel vores datter som hendes eksmand til andre adresser.
Vores datter har en søn på otte år. Vi ønsker, at han skal arve i stedet for vores datter, så vores værdier ikke havner hos hendes kreditorer.
Kan vi lave et testamente, hvor vores datter kun skal have sin tvangsarv, såfremt hun fortsat har gæld, når vi dør. Men på en sådan måde, at testamentet bortfalder, hvis vores datter har fået en gældssanering?
Når den første af os dør, vil den anden gerne sidde i uskiftet bo.
Skal det fremgå af testamentet?
”B.Æ.”

Svar:
TJA! og NEJ!
Lad os begynde med jeres sidste spørgsmål, for den længstlevende af jer har ret til at overtage det hele for at sidde i uskiftet bo med jeres børn, når I har fælles børn og fælleseje eller skilsmissesæreje i jeres ægteskab. Det skal ikke fremgå af et testamente, og det er heller ikke noget, som I skal spørge jeres børn om.
I kan begrænse jeres datters arv til meget lidt i et testamente, lige som I kan indsætte hendes søn til at arve. Men efter det oplyste vil det være klogere, at jeres datter giver personligt afkald på al arv efter jer, så hendes søn i stedet står til at få hele hendes arveandel i stedet. Skriver jeres datter
under på et sådant arveafkald, får hendes kreditorer intet, når den længstlevende af jer engang afgår ved døden.
Hvis jeres datter kommer økonomisk på fode igen, står det jer frit at rive arveafkaldet i stykker. Og gør I det, står jeres datter igen til at arve halvdelen af jeres værdier.
Jeres datter skal være klar over, at det kun er jer – og ikke hende – der efterfølgende kan annullere arveafkaldet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt