Min kone har et barn, mens jeg har tre. De er alle voksne, og vi ønsker, at de skal give os tilladelse til uskiftet bo.
Er der noget, vi skal være opmærksomme på?
Kan vi selv skrive papirerne?
Hvis et af børnene nægter at skrive under, kan vi så gøre barnet arveløst?
”L.G.”
Svar:
To gange JA! og NEJ!
Lad os begynde med jeres sidste spørgsmål, for børn har krav på arv, hvis der er noget tilbage at arve, når deres forældre afgår ved døden. Men efter den nye arvelov kan tvangsarven begrænses til meget lidt, forudsat det er bestemt i et testamente.
Der gælder ingen regler om, at advokater og jurister skal udforme jeres dokumenter, fx et samtykke til uskiftet bo. Det må I godt gøre selv. Men meget kan gå galt, hvis I ikke har tilstrækkeligt kendskab til de konsekvenser, som det pågældende dokument kan få.
Når I er gift og har fælleseje, kan jeres respektive børn på forhånd skrive under på, at den længstlevende af jer må overtage det hele og sidde i uskiftet bo med førstafdødes børn. Men det er ikke så enkelt, for selv om I får jeres børns samtykke til uskiftet bo, er der en række forhold, I bør have afklaret. Det gælder fx:
1) Skal jeres fire børn have samme arveandel, når den længstlevende af jer afgår ved døden? Det får de kun, hvis I bestemmer det i et testamente.
2) Hvad skal den længstlevende af jer arve efter førstafdøde, hvis længstlevende alligevel ikke vil sidde i uskiftet bo? Det er jo ikke en pligt, men blot en mulighed for længstlevende at sidde i uskiftet bo, selv om jeres børn har givet deres samtykke.
3) Hvordan skal arven fordeles jeres børn imellem, hvis længstlevende vælger at skifte?
4) Skal længstlevende kunne ændre et eventuelt testamente, som I opretter sammen, så arven bliver fordelt på en helt anden måde end den, I har bestemt i fællesskab?
Som I kan læse af de fire spørgsmål, så er det næppe en god løsning, hvis I selv udformer et dokument, hvor jeres respektive børn giver samtykke til uskiftet bo. Det skal sandsynligvis suppleres med et testamente.
J.G./E.F.