• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Trappe til tagterrasse bekymrer os

Vore naboer har opført en ulovlig tagterrasse oven på deres carport. Nu har de bygget en trætrappe op til den, og da vi gav udtryk for vores opfattelse, lovede de, at de ikke vil benytte terrassen.
Kan I give os en lovhjemmel, som vi kan henvise til, for at tvinge naboerne til at pille trappen ned?
Vi tror ikke på deres løfter, når trappen fortsat er der.
Kan vi kræve, at den bliver fjernet?
"J.E."

Svar:
NEJ! og MÅSKE!
Da vi ikke får oplysninger om afstand til skel, lokalplan osv., har vi ingen mulighed for at henvise til de relevante regler i byggelovgivningen. Men I kan til enhver tid hos den såkaldte byggemyndighed, dvs. kommunens tekniske forvaltning, få en vurdering af, om naboens tagterrasse og trappe er lovlig opført eller ej.
Desuden kan I bede om aktindsigt i alle byggesager på naboens ejendom for at se, om der skulle være givet tilladelse til byggeriet.
Vil I bevare et fornuftigt forhold til jeres naboer, kan I tage endnu en snak med dem. I kan for eksempel bede dem sætte handling bag deres løfter, fx ved at blokere trappen, så tagterrassen ikke kan benyttes.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt