• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Et uskiftet bo med værdier for to mio. kr.

Min mor sidder i uskiftet bo med mig og min søster. Hun har ingen kontant formue, men bor i et hus, der er gældfrit, og som vil kunne indbringe to mio. kr. ved et salg. Men da en arv af den størrelse, udløser et stort beløb i arveafgift, har vi talt om, at min mor skal give os huset i form af afgiftsfri pengegaver.
Kan I oplyse, hvordan vi gør det billigst muligt?
Er der noget, som vi skal være specielt opmærksomme på i denne sammenhæng?
"J.W."

Svar:
TJA! og JA!
Hvis jeres mor skal forblive boende i huset, så er det sandsynligvis en dårlig idé at lave en såkaldt favorabel familieoverdragelse af ejendommen det til dig og din søster. Dels skal I beskattes af en årlig lejeindtægt, og dels skal jeres mor beskattes af værdien af fri bolig. Desuden skal der betales tinglysningsafgifter samt honorar for at få hele arrangementet på plads.
Når vi tager et forbehold – "sandsynligvis" – hænger det sammen med, at vi ikke kender jeres konkrete omstændigheder, fx jeres mors alder og jeres skattemæssige forhold. Men de omtalte udgifter og skattemæssige konsekvenser kan over en årrække overstige den boafgift, der ellers skulle betales.
Jeres mor kan eventuelt i stedet vælge at belåne ejendommen, fx med et såkaldt nedsparingslån, og dette lån kan hun bruge til at give dig og din søster en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. Men regnes omkostningerne til optagelse af lånet og de årlige renteudgifter sammen, vil det næppe heller være en god løsning.
Efter det oplyste vil det bedste måske være, at jeres mor beholder huset, og at du og din søster engang i fremtiden arver friværdien i ejendommen. Udgør friværdien fx to mio. kr. – som du skriver – udgør boafgiften 220.770 kr., dvs. du og din søster får hver især netto udbetalt 889.650 kr. af jeres arvelod på en mio. kr.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt