• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Advokaten svarer ikke på henvendelser

Min bror døde for ni måneder siden, hvor det viste sig, at han havde oprettet et testamente og dermed bestemt, at jeg og en niece skal arve alt efter ham.
Skifteretten rådede os til at kontakte en advokat, som kunne hjælpe os med at få boet gjort rigtigt op. Derfor tog vi kontakt til en lokal advokat i det område, hvor min bror boede.
Vi har for lang tid siden været til et enkelt møde hos advokaten, hvor det blev aftalt, at vi kunne tage, hvad vi ville have af indboet, og hvor jeg fik min brors gamle bil. Desuden har vi modtaget en åbningsoversigt fra advokaten.
Min bror boede i en beskyttet bolig, som for længst er udlejet til en anden, og han havde to bankkonti. Derfor kan der efter min opfattelse ikke være meget mere at arbejde med i dødsboet. Men det kan jeg ikke få svar på, selv om jeg seks gange har ringet til advokatkontoret. Her får jeg blot oplyst, at sekretæren nok skal give advokaten min besked, og så sker der ikke mere.
Kan jeg og den anden arving forlange, at advokaten skal gøre arbejdet færdigt?
Er der frister, som advokaten skal overholde?
"Y.T."

Svar:
To gange JA!
Der gælder forskellige frister, blandt andet for indsendelse af åbningsoversigt og boopgørelse, men det har ingen betydning for jeres krav over for advokaten. I kan forlange, at advokaten skal slutte boet og indsende den endelige boopgørelse, lige som I kan forlange at få svar på jeres henvendelser. Det er jer, der er kunderne, og det er advokaten, der udfører et såkaldt bestillingsarbejde på jeres vegne.
Hvis advokaten ikke svarer på dine henvendelser, står det jer frit at hyre en anden advokat til at gøre arbejdet færdigt.
Efter det oplyste er der tale om et meget enkelt dødsbo, som kunne være afsluttet for et halvt år siden.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt