• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min fars hus skal sælges på tvangsauktion

Min far afgik ved døden for otte år siden, hvor jeg lod min mor sidde i uskiftet bo. Derfor blev min mor boende i det hus, hvor hun og min far havde boet sammen.
Efter tre år flyttede min mor fra huset, og jeg flyttede ind, så huset ikke skulle stå tomt. Nu har min mor fået en stor skattegæld, og det er kommet så vidt, at skattevæsenet vil sætte huset på tvangsauktion.
Jeg ønsker ikke at miste huset, som jeg er meget glad for at bo i, og hvor det kun er min fars navn, der står på skødet, for min mor har aldrig fået huset skrevet over i sit navn.
Kan huset skrives over i mit navn som arv efter min far?
Kan jeg på anden vis få ændret skødet, så huset bliver mit?
"A.H."

Svar:
To gange TJA!
Lad os indledningsvis rette en juridisk misforståelse. Nemlig at du skulle have givet din mor tilladelse til at sidde i uskiftet bo. For når dine forældre var gift, og når de havde fælleseje, så havde din mor ret til at overtage det hele for at sidde i uskiftet med dig. Det var ikke noget, hun skulle spørge dig om.
Selv om huset fortsat står tinglyst i din fars navn, så indgår huset i det uskiftede bo, som din mor har en ejers rådighed over. Derfor kan din mors kreditorer, fx skattevæsenet, foretage udlæg i det og begære det på tvangsauktion.
Hvis din mor skal kunne sælge eller forære dig huset – eventuelt som dét, du kalder arv efter din far – bliver hun nødt til forinden at få betalt sin gæld til skattevæsenet. Huset kan ikke "skrives over" i dit navn, medmindre din mor betaler sin skattegæld og vil være med til det.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt