-Vildledende markedsføring på Internet

På mange af internettets datingsider står, at der er "Gratis medlemskab". Det viser sig imidlertid efterfølgende, at man gratis kan oprette en profil, men for at kunne læse de breve, der kommer, skal man være VIP-medlem. Og det koster fra 100 til 200 kr. pr. måned.
Må man godt reklamere med "Gratis medlemskab", når det reelt ikke kan bruges til noget som helst?
"S.H."

Svar:
NEJ!
Efter vores vurdering er det i strid med markedsføringslovens § 3 stk. 1, der fastslår følgende:
"Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet".
Du kan eventuelt henvende dig til Forbrugerombudsmanden, for det er ham, der fører tilsyn med, at reglerne i markedsføringsloven bliver overholdt. Du har ikke krav på, at Forbrugerombudsmanden tager sagen op, men han bliver i givet fald opmærksom på den vildledende markedsføring.
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk