Vi skal alle den samme vej

Desværre er der kun én ting, du kan være helt sikker på her i livet. Nemlig at du på et eller andet tidspunkt skal herfra, og derfor gør du klogt i at tage højde for din død.
Da det kan være svært at affinde sig med tanke om, at livet slutter på et eller andet uvist tidspunkt, skubber de fleste af os det til side. Men der er en række valg, som vi alle sammen bør træffe i tide.
Populært sagt kan der være op til fem forskellige typer af erklæringer - eller testamenter - hvor du på forskellig vis kan træffe valg vedrørende din afgang fra livet. Det gælder:
1) Et begravelsestestamente.
2) Et livstestamente.
3) Et donortestamente.
4) Et børnetestamente.
5) Et egentligt testamente, dvs. et vidne- eller et notartestamente.
I et begravelsestestamente kan du bestemme, hvordan din begravelse skal være. Efter dansk lovgivning er der to ting, som dine efterladte og begravelsesmyndigheden skal rette sig efter, hvis du selv har bestemt dem, efter du blev 15 år gammel. Nemlig om du skal begraves i hel tilstand, dvs. i kiste, eller i brændt tilstand, dvs. i urne, og om der skal være en religiøs højtidelighed eller ej i forbindelse med din begravelse.
De omtalte valg kan du skrive på et stykke papir, som du daterer og underskriver personligt, og du kan eventuelt lægge denne erklæring i en kuvert med påskriften: "Skal afleveres til begravelsesmyndigheden i tilfælde af min død". Kuverten kan fx opbevares i den mappe, hvor du har dine øvrige private papirer.
Et livstestamente er et dokument, hvor du tager stilling til, om du ønsker livsforlængende behandling, hvis du "utvivlsomt er døende", eller hvis du på et tidspunkt skulle blive så svært handicappet, at du ligger hjælpeløs hen og er ude af stand til at kommunikere. Du skal være juridisk voksen, dvs. 18 år, før du kan træffe dette valg, som skal opbevares i livstestamenteregistret på Rigshospitalet. På apoteker og hos læger kan du få en pjece om livstestamenter.
I et donortestamente tager du stilling til, om dine organer må fjernes og gives til andre patienter. Du kan donere alle dine organer eller udvalgte organer, lige som du i erklæringen fuldstændigt kan afvise, at dine organer må fjernes efter din død.
Her i landet regnes man for død, hvis man er såkaldt hjernedød, dvs. al hjernefunktion er ophørt, og det er i denne situation, at du eventuelt kommer til at afgive organer.
Du skal være juridisk voksen, før du kan få arkivet på Rigshospitalet til at opbevare et donorkort med dine valg på dette område. På sygehuse, apoteker, biblioteker m.v. kan du gratis få en pjece med titlen "Organdonor".
Et børnetestamente har du kun behov for, hvis du har børn under 18 år. Det er nemlig et dokument, hvor du peger på den eller de personer, som du anser for bedst egnede til at varetage dine børn videre opvækst og opdragelse, hvis du dør, inden dine børn bliver juridisk voksne.
Hvis det er dig - og kun dig - der har forældreretten over barnet, så kan du træffe det omtalte valg, uden af barnets anden forælder skal underskrive børnetestamentet. Men du skal være opmærksom på, at barnets anden forælder har en fortrinsret til at få barnet, hvis du dør, inden barnet bliver voksent.
Deler du derimod forældreretten med barnets anden forælder, skal I oprette børnetestamentet sammen. Og jeres valg af reserveforældre, eller hvad vi nu skal kaldet det, får kun betydning, hvis I begge dør, fx ved det samme trafikuheld, inden jeres barn bliver voksent.
Et børnetestamente er en meget vigtig tilkendegivelse, og der er intet til hinder for, at du indsætter flere personer i prioriteret rækkefølge til at tage sig af dine børn, hvis du skal herfra, mens de er mindreårige. Statsamtet skal rette sig efter ønskerne i erklæringen, medmindre der er tungtvejende grunde til ikke at gøre det, fx at de indsatte reserveforældre er ude i et alvorligt alkoholmisbrug.
I denne sammenhæng skal det måske tilføjes, at de personer, dvs. gudmor eller gudfar, der eventuelt bærer et barn ved dåben i kirken, på ingen måde anses for at være de valgte reserveforældre. Her er tale om en ren religiøs handling, som ikke har nogen juridisk betydning overhovedet.
Den sidstnævnte gruppe af testamenter, dvs. vidne- eller notartestamenter, kan du bruge til at bestemme, hvem der skal arve dine værdier - eller nogle af dem - efter din død, lige som du kan fastsætte vilkår for arven, fx at den skal tilhøre dine arvinger som deres særeje.
Da der kun føres et register over notartestamenter (og ikke et over vidnetestamenter), kan ingen med sikkerhed sige, hvor mange testamenter, der er oprettet her i landet. Men sandsynligvis har knap 400.000 danskere oprettet et testamente.
Langt flere ville imidlertid oprette et testamente, hvis de overvejede, hvad der kan ske, såfremt de ikke gør det, eller hvis de overvejede, hvad et sådant testamente egentlig kan bruges til.
Det er i hvert fald JuraEkspertens påstand, at yderligere en til halvanden million danskere har behov for et testamente, og at halvdelen endda har et akut behov for at oprette dette dokument.

Du kan eventuelt læse artiklen "Særligt om vidne- og notartestamenter".

---

Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk

Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud

designet af webdesigner.dk