I 1977 måtte min mand og jeg lukke det firma – en kontormontering – som vi havde på grund af faldende omsætning. Vi valgte, at min mand i stedet skulle køre et lignende firma hjemmefra, og i den forbindelse fik vi lavet særeje for at sikre mig og vores to små børn.
Min mand har tillige en datter fra et tidligere ægteskab. Hun er i dag svensk statsborger og bosat i Sverige.
Det hus, som vi nu bor i, står alene i mit navn, mens vores bil står i min mands navn. Vi er fælles om alt og ved ikke rigtig, hvilke konsekvenser særejet, som vi aldrig har benyttet os af, har for os den dag, hvor den ene af os dør.
Kan den længstlevende af os sidde i uskiftet bo, når vi har særeje?
Kan I vurdere, om vi gør klogt i at få ophævet særejet?
“L.K”.
Svar:
NEJ! og MÅSKE!
Når jeres ægtepagt er oprettet, før der blev indført nye særejeformer i 1990, så har du og din mand fuldstændigt særeje, og dermed er den længstlevende af jer afskåret fra at overtage det hele for at sidde i uskiftet bo med jeres to børn. Denne mulighed findes kun i de ægteskaber, hvor der er fælleseje eller skilsmissesæreje.
Hvis I ikke har gæld, fx på grund af den omtalte firmalukning, gør I med stor sandsynlighed klogt i at få ophævet den gamle ægtepagt, så I får fælleseje i stedet.
Ægtepagten kan kun ophæves ved at der oprettes en ny, hvilket udløser et honorar til den specialist, der skal udforme den, samt et tinglysningsgebyr på 1.400 kr.
Desuden får I behov for at oprette et testamente, hvis du skal stilles bedst muligt i tilfælde af, at du bliver den længstlevende af jer. Og det hænger sammen med, at din mand har et barn fra sit tidligere ægteskab.
J.G./E.F.