-Min mand bor sammen med en anden
Er det at være utro, hvis man går i seng med en anden person i en periode, hvor man er flyttet hver for sig, men endnu ikke har fået bevilget separationen?Jeg stiller spørgsmålet, fordi min mand bor hos en anden kvinde.
Kan jeg forlange at få en skilsmisse, hvis min ægtefælle er mig utro i perioden op til separationen?
"U.H."
Svar:
To gange JA!
Selv om I har ophævet jeres samliv, ophører den såkaldte troskabspligt først ved separationen. Det betyder, at du har ret til skilsmisse, hvis din mand har et seksuelt forhold til den kvinde, han nu bor sammen med.
Du mister dog din mulighed for at kræve en direkte skilsmisse, hvis du har været indforstået med din mands utroskab. Men ellers kan du springe separationen over og gå direkte efter en skilsmisse.
J.G./E.F.
