-Politiet ser kun sagen fra den ene side

Jeg har modtaget et polititilhold, men det har ikke været muligt at få en begrundelse for dette påbud. Det omtalte polititilhold blev afleveret på min adresse en dag, hvor jeg ikke var hjemme.
Umiddelbart er jeg ikke i tvivl om, at det hele skyldes noget, som min søns samlever har sat gang i sammen med min ekskone. Men det undrer mig, at jeg uden videre kan få et polititilhold, uden jeg bliver hørt, da en sag som bekendt skal ses fra flere sider.
Har jeg krav på en begrundelse?
"J.H."

Svar:
JA!
Da et påbud fra politiet - fx om at du ikke må kontakte bestemte personer - udgør en ren administrativ afgørelse, er et polititilhold omfattet af forvaltningslovens regler. Derfor gælder reglerne om partshøring, begrundelse og klagevejledning.
Du har krav på en begrundelse, lige som du kan klage til statsadvokaten, hvis du mener, at polititilholdet er givet på et forkert grundlag.
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk