-Min udsigt spoleres af gult skilt
Jeg bor ved siden af en erhvervsgrund, hvor der er blevet bygget en forretning, der har sat skilte op ud til vejen og på selve bygningen. Men tillige er der blevet placeret et stort gult skilt ind mod min grund, og det tager min udsigt, lige som det ikke er kønt at se på.Har jeg mulighed for at klage over dette skilt?
"K.S."
Svar:
MÅSKE!
Du kan begynde med at gå på kommunens tekniske afdeling og bede om aktindsigt i sagen med byggeriet på nabogrunden, for her kan du se, om der eventuelt er givet tilladelse til den omtalte skiltning.
Hvis der ikke står noget om skiltning i byggesagen, kan de spørge forvaltningen, hvad der gælder om skiltning i området, fx om der er særlige regler i lokalplanen.
Desuden kan du bede forvaltningen om udførlig klagevejledning i forhold til de regler, der gælder for området.
J.G./E.F.
