-Jeg er den sidste lejer i hele huset
Jeg er efterhånden den sidste lejer i en ejendom, hvor jeg har boet siden 1996. Min udlejer besvarer ikke mine henvendelser omkring forskellige forhold, herunder om størrelsen af det beløb, der hen-står på min vedligeholdelseskonto.Nu har jeg af min nabo fået oplyst, at udlejeren påtænker at sælge min lejlighed.
Kan udlejeren det?
Kan jeg i givet fald blive sagt op af en køber?
"H.E."
Svar:
JA! og NEJ!
Ejeren af en ejendom, fx en ejerlejlighed, kan til enhver tid vælge at sælge boligen. Men når boligen er udlejet, skal det ske med respekt af lejemålet. Derfor skal en eventuel køber af den lejlighed, som du bor i, overtage lejekontrakten og dermed stå som din nye udlejer.
En køber af lejligheden har ingen mulighed for at opsige lejeaftalen. Det fremgår af lejelovens § 84, der bestemmer følgende i relation til en opsigelse med den begrundelse, at en ejer selv ønsker at bebo lejligheden:
"I opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende begrænsninger: a) Er beboelseslejlig-heden en ejerlejlighed, som udlejeren ikke tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået før 1. juli 1986".
Når din udlejer ikke besvarer dine henvendelser om størrelsen af den indvendige vedligeholdelses-konto, har du krav på, at kontoen opgøres til de seneste fem års hensættelser:
"Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning om inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regn-skaber med bilag for de sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at der på kontoen henstår et beløb svarende til periodens hensættelse uden fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse".
E.F./J.G.
