-Jeg mistede 30.000 kr. på gældssanering
Et ældre ægtepar, som var mine venner i en lang periode, fik for nogle år siden en gældssanering. Parret havde haft et overforbrug på 250.000 kr., hvoraf de 30.000 kr. var mine.De to ægtefæller modtager nu folkepension.
Hvis parret skulle arve et større beløb eller vinde i Lotto, ville der så være en chance for, at jeg kunne få mine penge tilbage?
"H.M."
Svar:
NEJ!
Juridisk set har du ingen mulighed for at kræve den gamle gæld betalt, selv om parret kommer til penge igen.
En gældssanering medfører, at de to ægtefællers gæld bliver nedsat til et beløb, de kan betale - typisk i afdrag over fem år - og dermed bliver al anden gæld slettet. Overholder ægtefællerne vilkårene for gældssaneringen, eller er den for længst overstået, kan ingen af de tidligere kreditorer få vækket den slettede gæld til live igen. Og det gælder, uanset om ægtefællerne fx vinder ti mio. kr. i Lotto.
J.G./E.F.
