-Jeg ønsker at sælge min ejerlejlighed

Min ejerlejlighed har været udlejet de seneste tre år, og nu skal den sælges. Derfor har jeg opsagt min lejer med tre måneders varsel, hvilket jeg har ret til at gøre efter den lejeaftalen, som min lejer og jeg har underskrevet.
Lejeren nægter imidlertid at flytte og siger, at jeg ikke kan opsige lejemålet, fordi jeg vil sælge.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre for at få hende ud af lejligheden?
"C.O."

Svar:
NEJ!
Selv om din lejer har underskrevet en aftale om, at du kan opsige hendes lejemål med tre måneders varsel, så holder aftalen ikke. Et sådant vilkår i en lejekontrakt er ugyldigt, dvs. uden retsvirkning af nogen art. Derfor har din lejer ret i, at hun kan forblive boende som lejer.
Du har ingen mulighed for at opsige lejemålet med den begrundelse, at du vil eller skal sælge din ejerlejlighed. I stedet må du enten vælge at beholde den og lejeren, eller sælge lejligheden med respekt af lejemålet og dermed til stærkt reduceret pris.
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk