-Rådgiver sløser med skødet

Jeg har solgt min ejendom med en overtagelsesdag, der ligger knap to en halv måned tilbage i tiden. I købsaftalen står der, at såvel sælger som køber er pligtige at underskrive endeligt skøde pr. en bestemt dato for halvanden måned siden. Desuden fremgår det af købsaftalen, at det er købers rådgiver, der skal udstede skødet.
Da jeg endnu ikke har modtaget skødet, er det fortsat mig, der betaler renter af de lån, der har pant i ejendommen.
Salget er foregået gennem en ejendomsmægler.
Kan I oplyse, hvad jeg kan gøre?, og hvem der skal betale mit økonomiske tab?
"J.N."

Svar:
To gange JA!
Selv om ejendommen er solgt via en ejendomsmægler, så er det ikke mæglerens ansvar, at vilkårene for handelen - herunder at købers rådgiver skal udforme skødet - bliver overholdt. Derfor må du selv eller din rådgiver rykke for skødet.
Det bliver køberen eller køberens rådgiver, der skal erstatte det økonomiske tab, som du måtte få, fordi det trækker ud med at få gennemført den endelige tinglysning af overdragelsen af din ejendom.
Hvis du ikke har købt juridisk assistance til salget, gør du måske klogt i at gøre det nu, så overdragelsen kan blive tinglyst, og der kan udarbejdes en korrekt skæringsopgørelse.
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk