-Pengesedler som reklame for min virksomhed

Jeg er i gang med at åbne mit eget firma, og det skal jeg have markedsført på bedste vis. Derfor vil jeg kopiere nogle 100 krone sedler, men kun på den ene side, og hvor den anden side fortæller om værdien ved at bruge mit firma.
Må jeg det?
Enhver vil kunne se, at det ikke er rigtige pengesedler.
"M.S."

Svar:
NEJ!
Du vil dels kunne straffes, fordi du har krænket ophavsretten til det motiv, der er på pengesiden af dine reklamesedler, og dels fordi dine sedler på den ene side "frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt værdipapir".
Hvis du vil undgå problemer med din reklame, gør du klogt i at følge de retningslinjer, som Nationalbanken har lavet nogle retningslinjer hvad angår mulighederne for at bruge pengesedler som illustration på reklamer. Du kan læse retningslinjerne på Nationalbankens hjemmeside, og her står blandt andet:
"En pengeseddel må gengives på tryk, så gengivelsen er større end 140 pct. eller mindre end 70 pct. af både længden og højden af pengesedlen. I reel størrelse må højest 1/3 af pengesedlen gengives på tryk".
J.G./E.F.

designet af webdesigner.dk