Pas på med underskriften på visse lån

-Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal betale hele min vens bankgæld, når han ejer en villa?
-Har jeg krav på at få lånet splittet op i to halvdele, så jeg og min tidligere kæreste får hver et lån i stedet?
-Hvorfor skal jeg betale mere end lånets restgæld, når jeg vil ud af det?
Selv om der kan være mange gode grunde til at låne penge i en tid, hvor skat og miljøafgifter gør det vanskeligt for de fleste af os at spare op til de større indkøb, fx bil og bolig, er der især fire situationer, du skal tage dig i agt for. Det gælder:
1) Lån som du optager sammen med en anden, dvs. lån med solidarisk hæftelse.
2) Uopsigelige lån, dvs. lån som du ikke har ret til at opsige.
3) Lån med særlige indfrielsesvilkår.
4) Lån som du kautionerer for.
Optager du et lån sammen med en anden, fx din ægtefælle eller din samlever, kommer I begge til at hæfte for hele gælden, dvs. der opstår automatisk en solidarisk hæftelse. Men hvad der umiddelbart kan lede tankerne i retning af fortællingen om De Tre Musketerer - "een for alle og alle for én" - slutter ofte på en noget anden måde i virkelighedens verden. Nemlig med den ene som taber!
Du har ingen mulighed for at slippe fri af den solidariske hæftelse, hvis dine forudsætninger for lånet ændrer sig, fx i form af en samlivsophævelse eller en skilsmisse. Du og din tidligere ægtefælle eller samlever fortsætter med at hæfte solidarisk for hele restgælden.
Det nytter intet, at du betaler hele "din andel" af lånet, dvs. halvdelen af gælden, da den pågældende kreditor - typisk en bank eller en sparekasse - fortsat vil kunne kræve dig for resten!
Undlader din tidligere partner at betale sin andel af et afdrag på gælden, kan banken kræve hele restgælden på lånet betalt af dig, og det bliver derefter dit problem, om du kan vride nogle penge ud af din tidligere ægtefælle eller samlever.
I stedet for at du og din kæreste eller ægtefælle optager et lån i fællesskab, vil det ofte være klogere, at I hver især optager et lån på halvdelen af beløbet. Skal I fx bruge 50.000 kr. til at købe nye møbler for, kan I med fordel forsøge at få hver et lån på det halve, dvs. et lån på 25.000 kr., og derefter skal I blot sørge for at købe møblerne i fællesskab, dvs. med begge jeres navne på kvitteringen. Skulle I senere flytte fra hinanden, hæfter I kun for restgælden på jeres respektive lån, hvor I ellers, dvs. i tilfælde af et fælles lån, ville fortsætte med at hæfte for hinandens restgæld på lånet.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan forlange at få et fælles lån delt op i to, fordi dit parforhold går i stykker. Den pågældende kreditor, fx banken, har ret til at fastholde den solidariske hæftelse, og det vil banken så godt som altid gøre, da den derved får en langt større sikkerhed for at få sine penge igen!
En anden slags lån, som du skal overveje en ekstra gang, er lån, som du ikke kan opsige, hvis du får behov for det, fx fordi renten falder.
Den indbyggede risiko ved de uopsigelige lån viste sig for mange, da de ville indfri pensionskasselån, som de havde optaget i begyndelsen af 80'erne. Her kom folk til at betale en restgæld, der var betydeligt højere end det beløb, lånet var nedbragt til, for restgælden skulle tilbagebetales til en kurs, der var højere end 100, fx kurs 140. En restgæld på fx 50.000, skulle måske tilbagetales med 70.000 kr. - og der er ingen skattefradrag for kurstabet.
Da pensionskasser og banker ikke længere yder lån, som du ikke kan opsige, er det i dag en anden slags lån, du skal være ekstra opmærksom på. Nemlig fast forrentede lån med særlige indfrielsesvilkår, for her kan det udmærket slutte med, at du kommer til at betale en ekstra høj pris - dvs. en kurs over 100 - såfremt du vil indfri restgælden på dem. Falder renten i årene efter, at du har optaget et sådant lån, sker der nøjagtigt det samme som med de omtalte pensionskasselån. Du skal betale en overpris for at slippe af med lånet igen!
Der findes en helt anden slags lån, som du skal være særdeles varsom med at sætte din personlige underskrift på. Nemlig lån, hvor du kautionerer for en andens gæld, fx for at hjælpe en god ven, der ikke selv kan stille tilstrækkelig sikkerhed for et banklån.
Når du bliver bedt om at kautionere, skal du altid spørge dig selv, om du er indstillet på at betale hele restgælden på den andens vegne? Kautionen bevirker nemlig, at du kommer til at hæfte personligt og med hele din formue for en anden persons gæld.
Rent juridisk findes der to former for kaution. Det gælder simpel kaution og selvskyldnerkaution.
Ved simpel kaution kommer du kun til at betale, hvis den person, du har kautioneret for, ikke er i stand til det, dvs. vedkommende er insolvent. Den pågældende långiver skal først forgæves have forsøgt at inddrive gælden hos den egentlige skyldner.
Ved den anden slags kaution - selvskyldnerkaution - kan den pågældende långiver kræve dig for hele det beløb, du har kautioneret for, blot den egentlige skyldner undlader at betale et enkelt afdrag til tiden. Når skyldneren har misligholdt sin aftale, kan långiveren gå direkte på dig, og så bliver det efterfølgende dit problem at få pengene fra skyldneren. Og ejer skyldneren intet, får du intet.
Da du i næsten alle tilfælde bliver bedt om en såkaldt selvskyldnerkaution, skal vi nøjes med at give dig et eksempel på, hvad den kan koste dig. Nemlig et eksempel, hvor du kautionerer for et erhvervslån til din mand, og hvor I senere bliver skilt.
Undlader din mand efter jeres skilsmisse at betale blot et enkelt afdrag på det lån, du har kautioneret for, kan banken kræve hele restgælden indfriet hos dig. Banken kan gå direkte efter dine værdier, selv om din eksmand fx ejer en gældfri villa.
Først når du har betalt banken, kan du forsøge at vride nogle penge fra din eksmand. Men skulle han i mellemtiden have mistet sin formue, er det ærgerligt for dig!
I det hele taget er der en række situationer, hvor ægtefæller bittert kan komme til at fortryde, at de har kautioneret for hinandens gæld eller optaget lån i fællesskab. Men det er juridisk set en anden sag - om fælleseje - og du kan eventuelt læse artiklen om "Fælden ved fælleseje " under etiketten "Trygt ægteskabeligt samliv", som du kan finde på oversigten over "Artikler".

Ønsker du at vide mere om lån med solidarisk hæftelse m.v., kan du med fordel tage kontakt med JuraEksperten.

designet af webdesigner.dk